FONDEN KURREHOLM
NON-PROFIT SIDEN 2009
Fonden Kurreholm er en værdidrevet socialfaglig organisation og stærk samarbejdspartner med de danske kommuner.
Fonden er dedikeret til at hjælpe socialt udsatte børn, unge og familier til priser, der afspejler fondens mission om at skabe social forandring og samfundsnytte frem for profit. Vi tror på, at socialfaglig kvalitet opstår i tværfagligt samarbejde og derfor realiseres gedigne løsninger allerbedst i samarbejdet mellem fagligt dedikerede og autentiske aktører, der i stedet for at konkurrere, samarbejder om fælles løsninger.
Derfor indgår vi naturligt i operationelle partnerskaber i sammenhængende indsatser, der kræver flere fagligheder og specialiseret viden.
Du kan læse mere om fonden på siden Om Fonden Kurreholm.









